Sarholzdanmark racingteam i Hedeland

Sarholzdanmark racingteam kunne desværre grundet skader, kun stille med to kørere ved sidste weekends Danmarksmesterskab i motocross i Hedeland.
I Mx2 manglede vi vores topkører Jonathan Bengtsson som er ude med en skulderskade som for nyligt er blevet opereret.
Så her var det op til Marcus Jørgensen at holde Sarholz flaget højt. Det skulle dog blive noget af en skidt dag, og et mareridt for den unge kører. Allerede i tidskvalifikationen fik Marcus lidt problemer med motorcyklen, og selv om at det gik i sig selv igen, så nåede Marcus desværre ikke at sætte en tid der var god nok til at kvalificere sig direkte til de to point givende heat. Marcus måtte nøjes med en pladsering som 41, og dermed muligheden for at komme ud og køre som første reserve.
Til det første heat var der ingen frafald, og Marcus måtte se til fra sidelinjen, hvorimod der til andet heat var blevet plads til ham.
Marcus fik en rimelig start, men af en eller anden grund skød motorcyklen lidt i starten af heatet hvor med Marcus mistede nogle pladseringer. Han kom dog stærkt igen mod sidsten af heatet og fik kørt sig fornuftigt op, dog ikke nok til at kunne få nogle point.
Det var Marcus Jørgensens første optræden i et A-DM, og det var tydeligt at se at han var lidt trykket af det store setup.

I MX1 havde teamet Micki Dahl #28 til start.
Micki er ikke nogen god kvalifikations kører og måtte for gud ved hvilken gang tage til takke med en lidt dårlig start pladsering i heatene. Men som Micki selv udtrykker det, så betyder det bare at han skal presse KTMén lidt mere for at komme med fra start.
Og det må man sige at han gjorde. Kun overgået af Kasper Lyngaard i første heat, kunne Micki runde det første sving som toer. Efter nogle omgange måtte Micki slippe de tre første og kørte i lang tid rundt som firer. På de sidste par omgange blev han dog overhalet et par gange mere, bl.a. af den tidligere vm kører Brian Jørgensen, og Micki kunne tilfreds slutte heatet på en flot ottende plads.
I andet heat kom Micki også godt fra start og var nummer fire efter det første sving. Efter nogle få sving var Micki oppe på tredjepladsen, men lavede derefter en lille kørerfejl der skulle blive kostbar. Efter et lille udskrid med bagenden havde Micki svært ved at komme til bage på banen, og måtte se sig sat tilbage mellem de aller sidste. Det lykkedes dog alligevel Micki at køre sig op gennem feltet fra en 37 plads til en slut pladsering som nummer 18.
Alt i alt en god weekend for Micki, som nu virkelig føler at han kan være med helt fremme blandt de forreste.
Micki ser nu med glæde frem mod den sidste afdeling af DM som skal køres i Sønderborg på et mere sandet underlag, der passer meget bedre til Micki.
Teamet vil gerne takke for et godt løb arrangeret af Hedelands motorklub, og takke de sponsorere der var mødt op for at støtte teamets kørere.